Vi flyver som vinden blæser

Bydel, byggefelter og en blå himmel

Linen vibrerer i blæsten, og dragen trækker af sted med én. Hvis alle holder fast, ryger ingen til vejrs. De voldsomme kræfter i vind og drage efterfølges af fryd og koncentration. En tyk line og børnehandsker på hver barnehånd sikrer, at drageflyverne ikke får brandvabler i håndfladerne, når drage trækker opad. 

Vi er ude i frisk vind midt i Gellerup. Forbipasserende børn kommer til og deltager i flyvningen. Voksne bidrager med kommentarer og gode råd.

Kameraet dingler rundt under dragen og optager på automatik hvert femte sekund. Jeg aner ikke hvad der sker deroppe. Det sker med tilfældet som princip. Det er næsten altid smukt.

Flyvepladserne opsøger vi mellem opkørt jord, stabilgrus, samlebrønde i stabler, røde snoede tomrør, forsyningsveje, oplagringspladser, opbevaringscontainere, byggehegn samt fodboldklubbens ACFCs udstrakte og hypergrønne kunststofbane, der næsten altid sniger sig ind luftoptagelserne som et visuelt holdepunkt i hjertet af Gellerupparken.

“I alle fotografier finder vi den samme handling. Afskæringen af et stykke tid og rum; opbevaringen af det, mens resten af verden fortsat ændrer sig (…)” skrev Christian Mertz.

Man kan få en oplevelse af, at luftfotografierne bliver bedre med tiden. Der er en indbygget dramatik i optagelser, som er sket samme sted med års mellemrum. Alle pixels – hver og én – rummer spor. Efter flyveturen er der hjembragt genkendelige dele af bydelen. Fotograferingen indebærer en slags insisterende gensvar til alle forehavenderne nede på jorden. Klik – klik – klik!

For en tid kan vi finde flyvepladser. Byggeprocesserne slutter en dag, men noget er fæstnet i et øjeblik. Der foreligger fx en hoben digitale optagelser og storformatprint. Optagelserne bliver vist i kanten af Karen Blixens Boulevard, ved arrangementer og ved projekter i Sports- og kulturcampus. Bydelen befinder sig i en accelererende forandringstakt, og vi møder dermed et pres på både fælles erindring og på demokratiske processer.

Det er min tanke, at fx spor og genkendelsen udgør størrelser, der trods alt kan støtte orientering og oplevelse af handlerum for beboere og andre, som er tæt på livet i Gellerupparken. – Luftfotos, som er blevet til, mens der findes rester af det gamle og udgravninger til det nye, har muligheden for at tilbyde både forankring og måske et ståsted midt i byens forandring.

Undervejs har vi indtaget lidt af himlen over blokkene og har samtidig gemt samling af billeder fra bydelen…

Lars Henningsen, Sigrids Stue. Initiativtager til Vi flyver som vinden blæser

Link: www.visualremarks.dk > By som billede

Projektstøtte: Gellerup Kulturmidler

Citat: Christian Mertz er citeret fra Lars Kiel Bertelsens bog: Lars Kiel Bertelsen Fotografiets grå mytologi. Historier på kanten af et medie. Politisk Revy/Rævens Sorte Bibliotek. 2000